Floras første udlandstur: Kom med jeres tips til Flensborg!

rejse til Barcelona med babyrejse med baby til Barcelona

Billeder fra Bellas første udlandstur; Vi var i Barcelona, da hun var omkring 3 måneder gammel. Læs om den tur HER

Har I haft en god påske? Min har været en lidt blandet omgang. Vi var et par dage i København, hvor vi fik besøgt venner og min søster og svoger. Begge sæt har købt nye huse, siden vi var i København sidst, så det var virkelig skønt at se deres nye hjem. Jeg er godt nok vild med min søster og svogers hus på Holmen i nærheden af Reffen. Virkelig skønt område med masser af vand i form af en sø og havnen. Jeg har dog også haft nogle dage, hvor jeg ikke var på toppen og var faktisk ret skidt – og er ikke helt ovenpå endnu, men ser nu frem til den kommende weekend.

Vi skal nemlig til Flensborg! Jeg har aldrig været der og Tim har ikke været der, siden han var barn, så vi kunne virkelig godt bruge nogle tips fra jer. Vi skal afsted med begge pigerne; Bella på 6 år og Flora som fylder 5 måneder præcis på fredag. Vi har et par dage i byen, men hvad skal vi se? Det skal helst ikke være aktiviteter for langt væk, da vi gerne vil være tæt på hotellet, hvis der skulle være noget med Flora (babyer kan seriøst være som tikkende bomber nogle dage – man ved aldrig, hvornår de går af). Jeg tænker, at vi fredag især bare skal gå lidt rundt i byen og få en fornemmelse af den. Vi skal bo tæt på fjorden. Vi har styr på aftensmad den første aften; der spiser vi på hotellets restaurant, som skulle være rigitg god. Den næste aften tænker vi, at “køre den ind” med noget take away på værelset, så er der nogle af jer, der kan anbefale noget godt, så vi ikke ender med McDonalds? I må også rigtig gerne komme med tips til nogle lækre frokoststeder! Og er der nogle insta-worthy steder, man ikke må overse?

Bella glæder sig helt vildt, fordi på trods af at hun i en alder af 6 år har været i 14 lande og på 3 kontinenter, så har hun aldrig været i Tyskland. Hun synes, at det er _meget_ eksotisk! Jeg glæder mig bare til at opleve en ny by og komme lidt væk. Vi er hjemme igen søndag, så det er bare et par dage.

Jeg ville blive SÅ glad, hvis I ville dele nogle tips om Flensborg! Og følg gerne med på min instagram HER, hvor jeg under turen vil opdatere flittigt og dele Floras første udlandstur med jer derinde. Jeg gemmer efterfølgende de vigtigste stories derinde som “højdepunkter” på min profil, så I altid kan finde dem under et højdepunkt, som jeg bare vil kalde “Flensborg”. Jeg har allerede en derinde med Skotland. Den genså jeg lige selv den anden dag – SÅ hyggeligt (og nu med savn til Skotland, av).

This weekend we are taking Flora out of the country for the first time and we’re going to Flensburg in Germany. I’ve have never been, so do you have any tips? Great lunch spots? Things to do with kids? Insta-worthy places? You can follow our trip to Flensburg in my instagram stories HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Min fødselsberetning med Flora

Lørdag aften d. 24. november var jeg i et underligt humør. Jeg var helt klart hormonel; trist, utålmodig og nervøs for den kommende fødsel. Begge gange jeg har været gravid, har jeg sidst i graviditeterne desværre været bange for, at der skulle ske mig noget under fødslen. Det er så usandsynligt i Danmark, men jeg har alligevel frygtet det. Tim og jeg fik os en god lang snak den aften, der varede til ud på natten. Jeg blev beroliget og vi fik snakket om alt muligt andet også. Jeg elsker, når vi snakker til ud på natten. Det minder mig om dengang, hvor vi lige havde mødt hinanden og gjorde den slags flere gange om ugen. Kyssede eller snakkede, ha ha. Ved en 03-tiden var Tim ret træt og lagde sig til at sove. Vi besluttede os for at lave sleep-over i stuen og hev dyner og madrasser (og en sovende Bella) ned. Jeg havde stadig en urolig følelsen i kroppen og kunne ikke rigtig falde til ro. Derfor lagde jeg mig til at se Boligkøb i blinde (har I set det? Det er godt nok crazy!). Jeg gjorde en ihærdig indsats for at falde i søvn, men det lykkedes ikke rigtig. Jeg døsede hen et par gange, men faldt ikke rigtigt i søvn. Jeg skulle også tissede hele tiden. Det er ikke noget nyt, når man er højgravid, men jeg syntes, at det var lidt hyppigere denne nat. Det var heller ikke bare hvilken som helst nat – fandt vi ud af.

Jeg har – ligesom sidst med min fødselsberetning med Bella (HER) – skrevet det i dagbogsform.

Søndag d. 25. november kl. 05.30:
Omkring kl. 05 falder jeg næsten i søvn, men vågner en halv time senere, da jeg virkelig skal tisse. Tror jeg. Da jeg rejser mig op, går mit vand. Helt som på film – PLASK – og der er vand på gulvet. Jeg bliver en blanding af lettet og nervøs. Jeg er som sagt lidt bange for fødslen, men er også begyndt at blive utålmodig og selvom jeg på dette tidspunkt kun er 39+6, så føler jeg, at jeg er gået meget “over tid”, da jeg fødte Bella 38+6. Jeg vækker Tim ret hurtigt og fortæller ham, at jeg er ret sikker på, at mit vand er gået. Fødslen starter derfor på præcis samme måde, som med Bella. Hvilket også gør mig nervøs, da det endte med at blive en hård og ret lang fødsel (51 timer).

Søndag d. 25. november kl. 06.00:
Jeg er helt sikker på, at mit vand er gået – og der bliver ved med at komme nyt vand ud. Jeg ringer derfor til OUH (Odense Universitetshospital) og giver dem besked. Jeg får en tid til tjek nogle timer senere, men får besked på at ringe, hvis jeg begynder at få veer.

Søndag d. 25. november kl. 07.00:
Der begynder nu så småt at være noget, der minder om veer – og de kommer og går. Præcis som veer. De er dog ikke særlig kraftige og jeg har seriøst haft menstrutionssmerter, der gjorde mere ondt. Men jeg bliver faktisk glad over, at kunne mærke at der sker lidt, da der med Bella gik et døgn, før jeg fik rigtig veer (og først efter jeg fik vestimulerende drop på hospitalet). Tim skriver til vores venner, som vi har aftalt skal passe Bella imens og får hurtigt svar, at de står klar (åh hvor er sådan nogle venner guld værd, når vi ikke har hjælp fra bedsteforældre).

Søndag d. 25. november kl. 09.00:
Tim får pakket en taske til Bella, gjort hende klar og kører hende over til vores venner. Jeg må virkelig skjule, at jeg er enormt rørt, da jeg siger farvel til hende. Bella er bare i strålende humør! Hun glæder sig til at skal lege med vores venners datter og over at lillesøster nu endelig vil ud! Vi forbereder hende dog på, at det godt kan tage lidt tid.

Søndag d. 25. november kl. 10.15:
Vi kører ud på OUH til vores tid til tjek.

Søndag d. 25. november kl. 10.30:
Jeg bliver undersøgt af en jordemoder og en jordemoderstuderende, der (desværre) kan fortælle, at jeg kun er cirka 1 cm åben. Der er lang vej igen og jeg har ikke rigtig fået noget, der minder om rigtige veer, der gør rigtigt ondt.

Søndag d. 25. november kl. 11.00:
Vi lægger en plan for, hvordan vi skal få gang i det hele og aftaler, at jeg skal prøve at tage nogle piller, der sætter gang i veerne. Jeg får en med det samme (den type man skal sluge) og de kører samtidig en strimmel på lillesøster for tjekke, at hun har det godt inde i maven. Det har hun heldigvis. Jeg får flere piller med hjem og får besked om, at jeg skal tage en ny hver 2. time – indtil der er kommet godt gang i veerne. Når der er det, så skal jeg stoppe med at tage dem for at undgå at ende i vestorm. Vi kører efterfølgende hjem igen.

Søndag d. 25. november kl. 11.30:
Jeg ligger mig på sofaen i håb om at få lidt søvn, da jeg jo nærmest ikke har sovet det meste af natten. Tim sender vores venner, der passer Bella, en statussms for at forberede dem på, at det godt kunne ligne, at jeg får endnu en lang fødsel. Imens masserer han mine fødder og jeg formår at få sovet en lille time.

Søndag d. 25. november kl. 12.45:
Jeg vågner fra min lur, fordi jeg begynder at have tiltagende veer. Faktisk tager de så hurtigt til, at jeg bliver i tvivl, om jeg vil tage flere piller. Jeg vil enormt gerne undgå en vestorm, som jeg prøvede under fødslen med Bella. Efter at have snakket frem og tilbage med Tim, så ringer jeg til OUH for at høre, hvad de synes. Jeg og jordemoderen bliver enige om, at jeg springer pillen, som jeg skulle have taget kl. 13.00, over og ser de næste par timer an. Begynder veerne at forsvinde igen, så skal jeg gå i gang med pillerne igen.

Søndag d. 25. november kl. 13.15:
Jeg prøver at lægge mig til at sove igen, da jeg er enormt træt. Det lykkes mig at døse hen, men veerne er tiltagende og jeg vågnede derfor tit. Tim er en champ og fortsætter med at massere mine fødder, imens han ser fodbold (OB spiller tilfældigvis den søndag).

Søndag d. 25. november kl. 15.20:
Jeg vågner helt, da veerne begynder at nive ret meget. Jeg må virkelig trække vejret dybt og koncenteret, når de “topper”. Jeg finder stopuret på min telefon frem og begynder at registrere hver gang en ve starter, så jeg kan holde øje med hyppigheden og hvor længe de varer. Det gør jeg de næste par timer, imens jeg fortsat prøver at sove lidt. Jeg vågner hver eneste gang ve gør rigtig ondt.

Søndag d. 25. november kl. 17.45:
Tim synes, at jeg skal få lidt at spise, men jeg mærker ingen sult. Jeg har kun fået et stykke rugbrød med leverpostej og agurk hele dagen. Han får lokket lidt chips i mig, men mere bliver det ikke til. Jeg begynder at synes, at veerne virkelig river godt. De gør virkelig ondt og jeg kan slet ikke tale, når de først er der – og de tager til i hyppighed. Lige i disse timer kan jeg bedst lide at stå op ad væggen og rokke lidt, når de rigtig bider. Samtidig er jeg ret nysgerrig efter, hvor åben jeg mon er nu efter alle de timer med veer. Jeg ringer derfor til OUH og forklarer situationen. Jeg får en tid til tjek en time senere, men skal selvfølgelig komme med det samme, hvis jeg lige pludselig oplever en pressetrang. Det gør jeg dog ikke.

Søndag d. 25. november kl. 18.40:
Vi kører mod OUH og turen derud er forfærdelig. Mine veer gør virkelig ondt i den siddende position i bilen og man har ikke særlig mange muligheder for at bevæge sig i den fastlåste position. Turen føles dobbelt så lang som normalt.

Søndag d. 25. november kl. 19.00:
Vi bliver taget imod en rigtig sød jordemoder, der undersøger mig og desværre kan fortælle, at jeg kun er cirka 2 cm åben. Der er altså ikke sket særlig meget på alle de timer, siden jeg sidst blev undersøgt kl. 13.00. Skuffelsen står malet i ansigtet på både mig og Tim. Så åbenlyst, at der i min journal i dag står, at “paret er åbentlyst skuffede over den manglende fremgang”, ha ha. Men det var vi godt nok også og vi begge mister lidt modet på dette tidspunkt. Jeg bliver for alvor bange for, at jeg står foran en fødsel på flere døgn igen og jeg er SÅ udmattet, fordi jeg jo ikke rigtig har fået søvn. Desuden er jeg trist ved tanken om at være væk fra Bella i flere dage. I første omgang vil jordemoderen egentlig bare sende os hjem igen, men da hun ser vores reaktion, så går hun ud og taler lidt med sine kollegaer. Hun vil høre, hvad de kan gøre for os. Jeg spørger om den jordemoder, jeg har gået til under graviditeten er på arbejde, da jeg har været enormt glad for Lea og ville elske at føde sammen med hende. Det er hun desværre ikke, øv!
Imens hun taler med sine kollegaer, græder jeg lidt, da jeg ikke kan overskue en mulig lang fødsel igen. Tim trøster mig og jordemoderen kommer ind igen. De vil tilbyde os en såkaldt “flexstue”. Det er et rum, der er helt vores eget, men vi er teknisk set ikke indlagt. Der er senge, så vi kan slappe af og TV. Hun tilbyder mig også en omgang morfin, som vil tage toppen af mine veer og måske få mig til at slappe mere af. Så kan jeg måske få sovet lidt og jo mere afslappet kroppen er, jo bedre og hurtigere åbner man sig. Det takker vi ja til med det samme, da vi ikke rigtig kan overskue at skulle hjem. Desuden er mine veer hele tiden tiltagende og hvis jeg pludselig skulle ende i en vestorm, så vil jeg gerne være på hospitalet, så jeg hurtigt kan få noget smertestillende (for eksempel en epidural – ligesom sidst).

Søndag d. 25. november kl. 20.00:
Vi bliver ført ned på en lille hyggelig stue, hvor der står to senge. Der er redt op til os og jeg får en hospitalsskjorte på. Noget af det jeg husker mest tydeligt fra alle disse timer, er skæret af de to elektriske lys, der står på et lille bord på flexstuen. Det var så hyggeligt og før har jeg egentlig syntes, at de der elektriske lys var lidt kiksede. Efter fødslen har jeg selv købt to, der nu står i vores ene stuevindue og minder mig om den aften, hvor Flora var på vej. Den søde jordemoder giver mig morfin via en sprøjte i låret og fortæller, at der nok går en halv times tid, før jeg kan mærke effekten af den. Der står på bordet lidt sandwich og pastasalat til os, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg spiser noget på dette tidspunkt. Tim er sulten og spiser lidt og efterfølgende falder han i søvn på sengen ved siden af mig. Jeg døser hele tiden hen, men mine veer gør mere og mere ondt, så jeg vågner hele tiden. Morfinen tager lidt af smerterne og jeg kan bestemt takke den for, at jeg overhovedet er i stand til at døse hen på dette tidspunkt.

Søndag d. 25. november kl. 21.30:
Jeg kan huske, at jeg vågner og TV’et kører med en eller anden Keanu Reeves film på. Han er vist ved at redde verden, virker det til. Jeg vågner on and off fra min lur, når veerne gør rigtig ondt. Tim er helt væk i drømmeland.

Søndag d. 25. november kl. 23.00:
Den søde jordemoder fra tidligere tjekker mig en sidste gang, inden der er vagtskifte og hun har fri. Jeg er stadig kun 2 cm åben – “2,5 cm, hvis jeg er lidt gavmild”, siger hun. Fuck altså. Det går jo alt for langsomt og veerne gør så ondt nu, at jeg ikke kan overskue et døgn mere i den tilstand. Jordemoderen joker med, at hun aftenen før også havde tjekket en anden fødende på samme tidspunkt kl. 23. Hun havde også kun været omkring 2 cm åben, men pludselig var det gået stærkt og hun havde endte med at føde lidt over midnat. “Det kan pludselig gå rigtig stærkt, når det er jer andengangsfødende”. “Jaja”, tænker jeg. Det sker sgu ikke for mig! Jeg spørger, om jeg må få mere morfin, selvom jeg godt kan huske fra fødslen med Bella, at det er en engangsting. Og rigtig nok; jeg må ikke få mere. Øv!

Søndag d. 26. november kl. 00.00:
Veerne tager til i en grad, hvor jeg har svært ved at være i dem. De gør virkelig ondt og ingenting hjælper længere. Det er ligegyldigt om jeg står, går, sidder eller ligger – de gør bare fucking ondt. Tim vågner, da han godt kan fornemme, at der er ved at være gang i veerne. Jeg føler hele tiden, at jeg skal tisse og er ude på toilettet hele tiden. Hvad jeg ikke ved er, at det faktisk er en smule pressetrang jeg har…

Søndag d. 26. november kl. 00.20:
Der er ikke længere tid imellem veerne. Som den ene stopper, så går den næste bare i gang med det samme og jeg har svært ved at være i det. “Fedt, jeg er alligevel endt i en vestorm”, tænker jeg. Epidural – nu! Jeg har på et tidspunkt lige to sekunders pause og får fremstammet til Tim “Træk i snoren, TRÆK I SNOREN”. Han hiver i snoren, der sender et signal til afdelingen om, at man gerne vil have noget personale ind.

Søndag d. 26. november kl. 00.25:
En jordemoder kommer ind og Tim får forklaret situation, fordi jeg kan stort set ikke tale. Jeg får dog fremstammet “Veerne stopper slet ikke!”. Hun vil gerne lige undersøge mig for at tjekke, hvor åben jeg er, før vi taler om, hvad vi skal gøre nu. Jeg kan slet ikke lade hende gøre det, fordi veerne bare skyller ind over mig. Hun får et underligt udtryk i ansigtet og siger “Jeg bliver virkelig nødt til lige at tjekke dig nu” og det gør hun så. Få sekunder efter udbryder hun “Shit, du er helt åben og hun er på vej ud!”. Hun siger hurtigt, at hun lige vil tjekke, hvilken fødestue hun kan køre mig ind på – og så løber hun ud!

Søndag d. 26. november kl. 00.30:
Jordemoderen er hurtigt tilbage med en kørestol til mig. Veerne er ret heftige nu og jeg har virkelig lyst til at presse. Min mave laver nogle sammentrækning – som om at den prøver at presse hende ud. Jeg kan nærmest ikke stå op, men får sat mig i kørestolen og så løber jordemoder ellers med mig ned ad gangen – med en løbende Tim lige i hælene.

Søndag d. 26. november kl. 00.35:
Vi kommer ind på fødestuen, hvor jeg hurtigt kommer op på briksen. En jordemoder mere kommer ind på stuen og spørger hendes kollega, hvad hun kan gøre for at hjælpe. Jeg har virkelig, virkelig lyst til at presse, men får at vide at jeg helst lige skal vente et par minutter. Den ene jordemoder løber ud og får mig indlagt i systemet (det er jeg på dette tidspunkt slet ikke endnu) og den anden bakser med at få sat forskellige ting op og gjort klar. Den anden jordemoder kommer tilbage og siger “Jeanett, hvad er dit CPR-nummer?”. Jeg får fremstammet det og hun siger “Super, det passer” og giver mig armbåndet på. “Nu er du indlagt!”.

Søndag d. 26. november kl. 00.40:
Jeg får endelig lov til at presse og jeg tror aldrig, at jeg har lavet nogle så vilde lyde før. Jeg skriger helt sindssygt, hvilket kommer bag på mig selv, da jeg nærmest ingenting sagde, da jeg pressede med Bella. Men denne gang kan jeg mærke kroppen, der arbejder med mig (modsat sidst, hvor de måtte fortælle mig, hvornår jeg skulle presse, da jeg ingenting kunne mærke på grund af den epidural, jeg havde fået). Det føles godt og vildt på samme tid. Jeg har svært ved at lytte til, hvad jordemoderen siger til mig og presser bare løs, når det føles rigtigt.

Søndag d. 26. november kl. 00.50:
Efter to-tre presseveer skriger jeg helt vildt. Jeg kan mærke, at min krop vil havde hende ud NU. “Jeanett! Jeanett! JEANETT!”, råber min jordemoder. “Nej, jeg stopper ikke nu – jeg må presse nu” svarer jeg. “Jeanett!! Kig lige ned på mig!” siger jordemoderen. Det gør jeg og så holder hun lille Flora lige foran sig. Jeg har været så langt væk i mine presseveer, at jeg slet ikke har mærket, at hun allerede var ude. Flora begynder at græde og jeg synker fuldstændig sammen. Da det går op for mig, at hun er ude, stopper veerne med det samme.

 

Søndag d. 26. november kl. 00.50 kommer Flora til verden <3

Fødsel OUH fødselsberetning

 

Vi er efterfølgende indlagt i t0 døgn, da jeg jo igen-igen er lang tid om at føde (19 timer denne gang) og derfor er der en risiko for infektion (mest hos Flora). Denne gang ville jeg virkelig gerne hurtigt hjem, da vi jo havde Bella derhjemme, så de to dage snegler sig virkelig afsted.

Ville jeg have gjort anerledes? Nej, jeg føler ikke, at der var så meget jeg kunne have gjort anerledes. Men det ville jeg heller ikke have gjort sidste gang, fordi der var forløbet bare, som det var. Jeg havde dog en bedre fødslen her anden gang og jeg tror primært det skyldes, at den var væsentligt kortere og at jeg mentalt bedre vidste, hvad jeg gik ind til. Jeg vil desuden gerne rose personalet på OUH, som var virkelig lydhør og som lagde mærke til, hvordan vi havde det under forløbet. I gør det godt derude!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

F som i…. (navnet)

Måske er det fordi, at det er over 5,5 år siden og jeg bare ikke kan huske den her tid – men jeg husker det altså som om, at Bella var lidt bedre til at sove her i starten end lillesøster er. Eller – rettelse; hun var bedre til at sove på de RIGTIGE tidspunkter. Altså sove når det er nat og være vågen, når det er dag. Den forskel har lillesøster ikke heeeelt luret endnu. Hvilket resulterer i, at jeg er ret så træt. Men havde man forventet andet med en ny baby? Nok ikke.

Hun har jo selvfølgelig også et navn, hende lillesøster. Et navn som vi faktisk aldrig rigtigt var i tvivl om. Et navn som jeg havde fundet for længe siden, da jeg stod et utrolig smukt sted på Isle of Skye i Skotland. Faktisk stod jeg på en kirkegård foran et stor monument, da kvinden der er inspirationen til lillesøsters navn er en kendt heltinde i skotsk historie. Faktisk kan man slet ikke bevæge sig rundt i højlandet omkring Inverness og Culloden uden konstant at støde på statuer, billeder og mindesmærker i hendes ære. Hvis I kender lidt til skotsk historie (eller hvis I bare har set Outlander), så ved I, at skotterne led et stort nederlag til briterne ved Culloden i midten af 1700-tallet. Det skotske prins The Bonnie Prince Charlie var jaget vildt efter slaget og havde svært ved at flygte ud af landet. Indtil en snu dame hjalp ham – ved at forklæde ham som en af sine tjenestepiger. På den måde hjalp hun ham ud af Skotland og i eksil i Frankrig. Hun er lige siden blevet hyldet af skotterne, som den intelligente heltinde, der reddede landets tronarving.

I første omgang var det ikke så meget historien, der tiltrak mig i forhold til at falde for navnet. Det var egentlig bare navnet i sig selv. Jeg synes, at det er mega pænt og så er det bare en bonus, at vi samtidig synes, at det i stilen passer virkelig godt sammen med Bella. At jeg så har fundet navnet i Skotland og at inspirationen var en snu og smart heltinde – det er bare prikken over i’et. Jeg er ret vild med, at vi får flettet lidt Skotland ind i vores familie. Tim har hele vejen igennem også været med på navnet, hvilket har været SÅ rart, fordi jeg var slet ikke i tvivl om, at det var navnet denne gang. Der var et kort sekund, hvor vi havde Lily oppe at vende, men der var seriøst få sekunder, hvorefter vi rystede på hovedet begge to og kunne mærke, at vi allerede havde fundet navnet.

Og hvad er barnets navn så…

… Lad mig præsentere: baby Flora <3

I er nogle stykker, der havde gættet det, men jeg har også fået rigtig mange gæt på Fiona, Fleur, Fanny og Filippa. Men det helt rigtige er FLORA. Bella og Flora – det er perfekt!

Well I still owe you guys babysisters name. I fell in love with the name while on a holiday in Scotland. The name is Flora <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Klar, parat – vinterovertøj!

Sportmaster flyverdragtSportmaster flyverdragt med stjerner

Reklame for Sportmaster

Det er ved at være tid til at finde flyverdragt til ungerne og jeg har faktisk været lidt i tvivl om, hvilken retning vi skulle gå i år. Bella er mere ude nu end hun var for et år siden og derfor har hun også nogle andre behov i forhold til overtøj. Det har selvfølgelig altid været vigtigt, at det holdte hende varm og tør, men med flere timer ude så er det ekstra vigtigt og det samme er det, at det er slidstærkt. Hun kaster sig meget mere rundt nu end hun har gjort før. Jeg kan ikke huske, hvornår hun sidst er kommet hjem fra børnehaven uden at være beskidt i hovedet, fordi hun har rullet rundt udenfor, ha ha. Bella og jeg tog derfor en fridag og sammen drog vi på jagt efter flyverdragt og vinterstøvler hos Sportmaster. Vi havde begge to allerede luret på det nye udvalg online, så jeg havde en god idé om, hvilke – især Bella – bedst kunne lide rent udseendesmæssigt. Jeg køber altid flyverdragter lidt til den store side, så jeg er sikker på, at Bella kan passe den hele sæsonen. Der er ikke noget mere irriterende end at skulle købe en ny flyverdragt en måned før vinteren er slut. Så jeg vil klart anbefale, at der er lidt vokseplads i en flyverdragt, når I køber dem. Den må selvfølgelig ikke være så stor, at det begrænser barnets mulighed for at bevæge sig, men som sagt; hellere lidt for stor end en, der er for lille om to måneder. De vokser jo hele tiden, de små typer 😉 Og jeg var rigtig i tvivl om størrelsen denne gang, fordi Bella ligger selvfølgelig og roder mellem str. 110 og 116 i ALT hun har på for tiden. Jeg hælede til, at hun skulle have en str. 116, da der så netop var lidt plads til hendes vokseværk. Det var virkelig godt, at vi tog ind og prøvede dem før vi købte, fordi de er rigtig store i størrelserne og derfor endte vi med str. 110 – og der er endda god plads til at vokse også. Det samme gjaldt de sko fra Bundgaard, som vi endte med. Hun har været en str. 27 i, hvad der føles som en evighed, så jeg var sikker på, at vi nok skulle op i en str. 28 – men dem væltede hun rundt i. Det var virkelig også rart, at få kundig vejledning af Sportmasters personale, fordi jeg var virkelig i tvivl i forhold til størrelsen på Sportmaster flyverdragt. Det var netop dem, der påpegede, at gik vi en størrelse op, så ville det gå udover, hvor godt hun ville kunne bevæge sig, hvor jeg mest tænkte over, at vi så var garanteret, at vi havde tingene hele vinteren.

Sportmaster flyverdragt lillaSportmaster flyverdragt lilla

Et andet godt tip er, at have to flyverdragter – i hvert fald hvis jeres barn går i institution. Det er rigtig rart og praktisk at have en at bytte med, når man nogle gange får en meget beskidt og våd flyverdragt med hjem sammen med ens barn. Jeg har i mange år kunne løse det ved, at Bella de første måneder af den “nye” vinter stadig har kunnet passe flyverdragten fra året før, men i år kunne hun selvfølgelig liiiiige præcis ikke passe den, så jeg har fundet to flyverdragter til hende i år. Vi endte med disse to flyverdragter og der er egentlig flere ligheder ved de to end forskelligheder. De største forskelle går på deres udseendende. Snittet er ens på dem begge, de har begge aftagelige hætter og har reflekser på bryst, arme og ben. De har også begge et vandsøjletryk på 10.000 mm og er fri for skadelige flourstoffer. De største forskelle handler simpelthen om farverne og at den med stjernerne har en (fake, selvfølgelig) pelskant på hætten samt lommer på benene (sidstnævnte vil Bella elske, da hun ynder at samle på sten, knapper, små kæppe og andet gøjl, som hun finder. Husk at tømme lommer på ungernes overtøj, inden I vasker det – ha ha). Begge dragter har i øvrigt også ekstra slidstærkt materiale på knæene. I finder den med stjernerne HER og den lilla HER

I kan se nærmere på og købe deres flyverdragter online lige HER. De kører fødselsdagstilbud på de fleste af dem netop nu!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Mine anbefalinger til køb til baby

Ting til den første tid med baby

Reklamelinks markeret med*

1/ Petit By Sofie Schnoor stofbleer HER*   2/ Bukser med fødder HER*   3/ Slå-om-bodyer HER*
4/ Smallstuff ammepude HER*   5/ Marc Jacobs pusletaske   6/ Müsli puslepude HER*

Hvad skal man have styr på, inden baby ankommer? Generelt vil alle butikker, der sælger ting til kommende forældre, gerne have os til at tro, at vi skal have købt og styr på ALT, inden baby melder sin ankomst. Det er dog noget hysterisk, hvis I spørger mig – og der er flere ting, som man sagtens kan vente med til at man lære sin baby at kende (og sig selv i den nye rolle – er du for eksempel en ”vikle-mor”? Jeg er ikke og brugte hverken vikle sidst og kommer nok heller ikke til det denne gang. For mig bliver det alt for klaustrofobisk og man skal også huske sig selv i det her). Sut vil jeg også springe over (se hvorfor i bunden af indlægget). Men her er de ting, som jeg personligt synes, at man skal have anskaffet sig, inden baby kommer. Jeg nævner ikke ting som en seng, puslebord, almindelig bleer, bad og deslige, fordi jeg tænker, at det giver sig selv 😉

Stofbleer
Stofbleer er ikke rigtig til at komme udenom – og man skal bruge rigtig, rigtig mange af dem. Flere end man umiddelbart. Jeg kan huske, at en af mine veninder sagde til mig, da jeg ventede Bella, at 50 styk var en god mængde at have, hvis man altså ikke ville vaske stofbleer hele tiden. Jeg husker også, at jeg tænkte, at det lød lidt overdrevent. 50?! Men det viste det sig overhovedet ikke at være. Vi endte faktisk med at købe endnu flere løbende, fordi de åbenbart er i familie med hårnåle og hårelastikker, og derfor forsvinder mega let. Der må leve mange små monstre i vores hjem, der spiser hårelastikker, hårnåle, sokker – og stofbleer! Man bruger dem til så mange ting; under amning, til gylp og senere grød, på puslebordet under baby og listen forsætter. Køb en masse – I kan faktisk ikke få for mange. Jeg købte sidste de fleste rigtig billigt fra steder som Bilka, Kvickly eller IKEA, og så købte jeg måske en håndfuld lidt pænere (og dyrere), som jeg brugte, når vi skulle ud af hjemmet (lidt ligesom at tage en pænere kjole på, når man skal på besøg hos nogen 😉 ). Denne gang har jeg købt flere 10-pak i Kvickly for 100 kroner og så har jeg købt nogle lidt lækrere som disse* og de her*.

Slå-om-bodyer
Jeg anede ikke før, jeg blev mor, at de helt små babyer virkelig ikke kan lide at få ting over hovedet. Det var åbenbart common knowledge blandt forældre – fandt jeg så ud af bagefter! Bella hadede det virkelig også og her er slå-om-bodyer altså guld værd. De skal ikke trækkes over hovedet og er generelt ret nemme at få af og på. De er også ret geniale, når baby har gennemskidt sig selv (det sker i en periode ret ofte) og man derfor undgår at skulle trækkes en lorteindsmurt bodyer af en baby, der i forvejen hader den situation. Til de første 2-3 måneder køber jeg derfor denne gang kun slå-om-bodyer, men jeg synes, at de var nemmere at finde sidst med Bella? H&M har dog en del lige HER*. Og så har jeg set flere hos både MarMar HER*, Småfolk HER* og Serendipity HER.

Bukser med fødder i
Jeg tror, at babyer har set sig sure på sokker. De får dem i hvert fald af HELE tiden og det resulterer i, at sokkerne forsvinder hele tiden (nok spist af samme monstre, der æder stofbleerne). Sidst fandt vi ud af, at disse typer af bukser* med indbygget fødder derfor er geniale. Ingen forsvindende sokker og ingen kolde babyfødder. H&M har masser af dem HER* og jeg har allerede hamstret en del derfra. De er et must de første par måneder!

Natdragter med fødder i
Af helt samme årsag som bukser med fødder i*, så slipper man for kolde babyfødder om natten, hvis man holder sig til natdragter med fødder i. Lad i øvrigt være med at undervurdere, hvor mange natdragter man skal bruge. Det lærte vi på den hårde måde, efter Bella gennemsked 6-7 natdragter på EN nat (yes, babyer har et par måneder, hvor de gennemskider alt hele tiden. Især op af ryggen på dem selv). Der er heldigvis flere mærker, der laver natdragter med fødder i end bukser med fødder, så de er lidt nemmere at finde. Jeg har fundet flere hos Name It* og H&M*.

Ammepude
Har man planer om at skulle amme, så er en ammepude virkelig et godt køb og mange steder fås de til billige penge. Sidste gang fandt jeg min i Bilka til under 200 kroner. Puden kan formes så den støtter dine arme og babyer, så man ikke syrer til i armene (trust me, det kan man nemt gøre). Jeg har netop købt denne her.

Ammebh’er
Find nogle bløde lækre ammebh’er, som I kan holde ud at have på 24/7. Jeg anede sidste gang ikke, at man lækker ret meget mælk i løbet af natten, hvis man for eksempel kommer til at ligge sig på sit bryst. Derfor har man brug for ammeindlæg – og en bh der kan holde ammeindlægget på plads. En blød, behagelig bh (uden bøjle – vigtigt!!) et must. Jeg var rigtig glad for dem fra Carriewell sidst og dem tror jeg også bare, at jeg hopper på igen denne gang. ASOS har dog også en del lige HER*

Pusletaske
Den giver nok sig selv og nok noget langt de fleste af jer allerede har tænkt på. For mig har det været vigtigt at finde en, som jeg synes er pæn, da man bruger den i godt 2 år (måske mere). Jeg brugte ingen andre tasker i den periode, så jeg vil gerne have en, der er lidt lækker. Samtidig gider jeg ikke have, at den SKRIGER ”baby!” eller ”pusletaske” – det er jo min taske, ikke babys. Det må også godt være en, som Tim godt gider at gå med. Sidste gang havde jeg denne fra Marc Jacobs og jeg var såååå glad for det køb. Jeg fortrød ikke et sekund, at jeg havde givet noget mere for en pusletaske, fordi jeg nød at gå rundt med den. Derfor besluttede jeg ret hurtigt, at jeg også denne gang ville have en fra Marc Jacobs. Jeg har været på jagt, fordi den jeg forelskede mig i, var fra sidste sæson og derfor ved at være udsolgt de fleste steder. Det er dog lykkes mig at finde den, så det er blevet denne lækre sag (nr. 5). Fandme en pæn pusletaske! Hvis I ikke lige er friske på at kaste 2500 kroner efter en pusletaske (det ER også en del – men det er selvforkælelse), så er denne*, denne* og denne* også pæne – og en del billigere.

Autostol
Det er måske ikke så relevant, hvis man ikke har bil, men man skal lige overveje, hvordan man så får baby med hjeme fra hospitalet. Det kan være, at man så bare låner en autostol af nogle venner lige den dag. Har man selv bil, så ville jeg få styr på en autostol, inden baby ankommer. Det er en af de ting, vi aldrig køber online, fordi vi gerne vil have lidt hjælp fra personale i den afdeling. Desuden er det en god idé også at købe en “køredragt” – i hvert fald hvis man skal have baby i de kolde måneder. Den fungerer som en slags overtøj for baby. Jeg har købt en fra Mini Rodini på udsalg denne gang og til Bella havde vi denne her* (som jeg virkelig også overveje at købe igen, hvis jeg ikke har gemt den fra sidst – må lige rode kasserne igennem. Bella var SÅ cute i den).

Jeg har med vilje ikke inkluderet en barnevogn på min liste, da jeg ikke synes, at det er en, man har behov for lige i starten. Det har vi i hvert fald ikke haft. Måske ville vi have haft det, hvis man havde fået en baby denne sommer, fordi så var man ret hurtigt kommet ud og trille med den i det gode vejr. Men Bella kom til i en meget kold marts måned, hvor der stadig lå sne og jeg har termin med lillesøster i slutningen af november. Man anbefaler også, at små nyfødte babyer ikke sover ude i kulden det første stykke tid, da de stadig ikke kan regulere deres egen kropstemperatur. Så venter man sig en baby i de kolde måneder, så ville jeg virkelig ikke stresse over en barnevogn. Den eneste fordel, der skulle være ved at købe den inden baby kommer, er at man så ikke skal stå og stresse i en babybutik med en nyfødt på armen. Men lad være med at stresse over, om barnevognen er der lige til termin (tit er der leveringstid på barnevognene – mener der var 6 uger på vores).
Mange køber også sutter på forhånd og her synes jeg også at man lige skal vente lidt. Vi fik aldrig Bella til at tage en sut, da hun simpelthen spyttede den ud. I starten var jeg ærgerlig over det, men efterfølgende følte jeg os SÅ heldige over, at vi ikke stod med det bøvl, som de også kan give. De er gode til trøst, men der ER ulemper ved sutter også. Bruger de sut efter de har fået tænder (hvilket nogle børn gør utrolig tidligt), så kan det desværre sætte sit præg på børnenes tandstilling. Da Bella var til tandlægen første gang, der sagde tandlægen som noget af det første ”Der er vist en her, der ikke har brugt sut. Det er tydeligt at se på, hvor flot hendes tænder er placeret”. Det anede jeg før dét besøg, ikke var noget sut kunne gøre. Så er der problemerne, når man skal af med sutterne igen. Og sidst men ikke mindst, så er det faktisk sutten der gør, at rigtig mange babyer vågner om natten, fordi den falder ud. Gør det der er det rigtige for jer, men overvej lige det med sutten, inden I bare propper den i munden på baby.

Har I nogle tilføjelser til listen?

My recommedations for what to buy before your baby arrives!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin