Jeg skal til Tinderbox!

Jeg skal til Tinderbox!

Der er virkelig kommet gang i Odense og et af de sidste nye skud på stammen er vores egen festival. Og uden at være forudindtaget, så er jeg godt nok imponeret! Jeg er ikke den store festivalperson, men jeg skal uden tvivl ud og drikke kolde drinks, lytte til god musik og bare hygge mig. Tinderbox, som festivalen hedder, er som koncept tæt på Northside. Det er en weekend (fredag-søndag), masser af god musik, en festivalplads inde i en stor by, men ingen overnatning på selve pladsen.
De har lavet fede aftaler med lokaler virksomheder og derfor kan der både købes vilde bøffer fra Lei:K, lækker kaffe fra Nelles, vinbar og bobler fra H.J. Hansen, pop-up restaurant fra Pasfall og meget, meget mere.

Jeg glæder mig personligt meget til Ellie Goulding, MØ og Robbie Williams (man er vel gammel poptøs 😉 ), men der er også mange andre jeg rigtig gerne vil høre. I kan se det fulde program nederst i indlægget. Hvem glæder I jer mest til?

Skal I afsted? Billetter kan købes lige HER (der er både partoubillet og endagsbilletter). Der er max. 25.000 billetter til salg og de offentliggjorde i starten af denne, at de har solgt over 19.000 nu. Salget er eksploderet den sidste måned.

Ses vi? Jeg ved, at både mig, hende her, hende her, hende her og hende her kommer til at være derude 😉

Denmark has a new music festival – Tinderbox! It’s placed in the heart of Denmark, right here in Odense. I’m going and I can’t wait to see Ellie Goulding, MØ and Robbie Williams – amongst others. Are you going? Tickets are available right here.

Jeg skal til Tinderbox!

bloglovin

Dét sker i Odense… i marts

Hvis jeg havde en 10’er for hver gang, at jeg har hørt en sige “der sker aldrig noget i Odense”, så kunne jeg nu trække mig tilbage på en lille tropisk palme ø og aldrig røre en finger igen. Og det gør mig irriteret – mest af alt fordi jeg ikke synes det er rigtigt. Der er masser af fede koncerter, events osv, men jeg er til gengæld enig i at arrangører og byen generelt er dårlige til at få gjort reklame for det der sker. Folk opdager simpelthen ikke alle de fede tilbud der er! Jeg kan på ingen måder dække alle de ting der sker i byen (vi snakker jo efterhånden om en by med 200.000 indbyggere), men jeg vil fra nu af hver måned finde de 7-10 bedste events.

I skal være MEGET velkomne til at tippe mig om fede ting der sker. Det kan både været noget I bare er faldet over eller også kan det være I selv er med i eller er arrangør af noget som er relevant. I kan sende mig en mail på jeanettdrevsfeldt@gmail.com
Jeg modtager dog kun tips til kommende indlæg. Det vil sige, at nu hvor marts er udkommet i dag, så går jeg ikke ind og ændrer og tilføjer flere ting der sker i marts. I skal dog altid være velkomne til at tippe hinanden i kommentarfeltet!
Hver måned vil jeg i enden af hvert indlæg komme med min anbefaling til hvad man skal vælge/hvad jeg ville vælge, hvis man ikke lige har mulighed for det hele.

Desuden vil jeg gerne anbefale at man holder øje med siden Thisisodense, hvor de hver uge kommer med 5 bud på ting der sker i Odense mandag-fredag. Virkelig cool side!

 

Dét sker i Odense... i marts

Onsdag d. 5. marts // Specialklassen på Kræz

Billetter 100 kr pr. stk
Læs mere HER

Måske kender I allerede Specialklassen, måske ikke? Men det er Impro Comedy når det er bedst! Jeg har faktisk gået på uni med den ene af gutterne (Rasmus), så jeg har set Impro Comedy (også kaldet “teatersport”) i mange år, da Rasmus altid lokkede os ind på Alibi (dengang det eksisterede) for at se dem optræde. Men det er gået godt for drengene og de optræder nu landet rundt med deres Impro Comedy gruppe Specialklassen. De har haft deres eget program på DR2 “Hotel Zimmerfrei” og har optrådt på TV2 Zulu. Det er virkelig skægt og har I ikke prøvet det før, så skal I virkelig gøre jer selv den tjeneste at bruge en aften i deres selskab. Jeg lover, at I går derfra med virkelig rørte lattermuskler 😉

Fredag d. 7. marts // Shaka Loveless koncert på Posten
Billetter 170 kr i forsalg. Køb billet HER

Læs mere HER

Shaka Loveless er kendt for hits som “Ikke mere Tid” og “2 mod Verden”, og nu udsender han sit andet album.

Dét sker i Odense... i marts

Lørdag d. 8. marts // Melodi grand prix (det danske) i Arena Fyn
Billetter fra 455 kr. Køb billet HER

Inden vi skal dyste mod alle de andre europæiske lande engang i maj, så skal den danske sang udvælges og det sker i år i Odense. Det er fantastisk og jeg tror det bliver en sand fest! Nogle af de kendte som i år dyster er Anna David og Basim, men der er selvfølgelig også flere vi ikke kender. Og vi så jo sidste år, at det ikke nødvendigvis er givet på forhånd at en allerede-kendt løber med sejren.
Der er stadig få få billetter tilbage, så man skal snart slå til hvis man vil til grand prix fest i hjertet af Danmark <3

Søndag d. 9. marts // OB – FC København på Odense Stadion
Billetter 150 kr. Dog kun 50 kr hvis man møder op i kamptrøje (OB)
Køb billet HER (eller ved Danbillet eller ude ved stadion lige inden kampen)

Okay, jeg ved ikke lige hvor mange af jer der går op i fodbold, men personligt vil jeg langt, langt hellere en tur på station end jeg gider at se håndbold, tennis eller batminton. Der er bare en speciel stemning ved fodbold som jeg ikke synes man får hos andre sportsgrene. Lige denne søndag er det yndlings hade-holdet FCK (nu håber jeg ikke lige at jeg mistede alle mine københavnske læsere? Jer elsker jeg stadig! <3) som OB skal møde.

Fredag d. 14. marts // Thomas Helmig koncert i Odense Idrætshal
Billetter 300 kr + gebyr
Køb billet HER

Thomas Helmig gæster Odense i forbindelse med sin forårsturné.

Fredag d. 14. marts // The Eclectic Moniker på Kulturmaskinen/Magasinet
Billetter 140 kr (studerende 120 kr)

Køb billet HER

Fynske The Eclectic Moniker står bag hits som “Easter Island” og “Sports”. De har været P3s Ugens Uundgålige og har vundet flere priser. Og nu giver de koncert i byen.

Dét sker i Odense... i marts

Torsdag d. 20. marts // Carpark North koncert på Posten
Billetter 245 kr
Køb billet HER

Over 5 år skulle der gå fra Carparks Norths sidste album og til de nu udkommer med et nyt. Singlen “32” hitter ret godt lige nu og den (og meget andet) kan man høre denne aften på Posten.

Torsdag d. 20. marts // De Klaustrofobiske Kosmonauter på Kulturmaskinen
Billetter 80 kr

Køb billet HER

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Impro Comedy igennem De Klaustrofobiske Kosmonauter for mange år siden. De har vundet DM i Teatersport / Impro Comedy flere gange, og jeg har aldrig set nogen der er bedre end dem. Jeg mener helt seriøst, at I vil få den sjoveste aften i selskab med dem! Do it!

 

Min anbefaling: Melodi grand prix! Det kommer ikke lige igen i næste måned, så det ville jeg tage til. Hvis der ikke havde været MGP, så havde jeg sagt Specialklassen (alternativt De Klaustrofobiske Kosmonauter). Jeg ville ihvertfald nappe noget Impro Comedy. Det er ALT for længe siden jeg har været det.
Er der nogle af disse ting I skal til denne måned?

Awesome things happening in Odense this month! Concerts and comedy!

bloglovin

Lukas Graham og Outlandish koncerter + lynkonkurrence!

Lukas Graham og Outlandish koncerter + lynkonkurrence!

Jeg vil lige tippe jer om to forstående koncerter! Den første er nu her på fredag d. 15. marts, hvor Lukas Graham spiller i Odense. Jeg elsker når der er gode koncerter i Odense. Desværre kan jeg ikke selv deltage på fredag, men det er da en perfekt måde at skyde weekenden i gang på.
Hvis man ikke lige er i nærheden af Odense, så er der Outlandish koncert i d. 23. marts i Hillerød.

Og nu til en LYNKONKURRENCE; I kan vinde 2 billetter til en af disse koncerter (I vælger selv hvilken) og konkurrencen kører fra nu og kun til i morgen (torsdag) kl. 16.45 (jeg trækker vinderen kl. 17).
Alt I skal gøre er at dele et af følgende to links på jeres facebookprofil og derefter skrive en kommentar her på indlægget om hvilken koncert I gerne vil vinde billetter til. KONKURRENCEN ER SLUT!! Hannah blev den heldige vinder af to billetter til Lukas Graham i Odense.

Link til Lukas Graham koncert: http://www.billetto.dk/lukasgraham

Link til Outlandish koncert: http://www.billetto.dk/outlandish

I skal være til at få fat på hurtigt efterfølgende, da det jo især haster, hvis I har valgt koncerten i Odense!

Hvis I ikke vinder, så kan man via Billetto faktisk få rabat på begge koncerter, fordi det er last minute med dem begge. Der er 10% rabat på Lukas Graham koncerten HER og hele 30% på Outlandish koncerten HER. “Last minute” er et koncept Billetto kører, hvor man får god rabat på koncerter i sidste øjeblik. Ret smart, hvis man er til gode oplevelser, men ikke altid har råd på fx. SU.
I kan også tilmelde jer deres nyhedsbrev, så I bliver opdateret om nye events og koncerter  – og gode tilbud!

Sponsoreret indlæg

bloglovin

Humor mod AIDS koncert (Odense)

Humor mod AIDS koncert (Odense)
Jeg er blev kontaktet af nogle studerende fra Mulernes Legatskole (jeg er jo også gammel muler 😉 ), som har spurgt mig om jeg ikke nok vil gøre lidt reklame for årets Humor mod AIDS indsamling og deres støttekoncert her i Odense. Og der er da ikke noget jeg hellere vil!

Indsamlingen kører i år fra d. 23. marts (på fredag) til d. 1. april og i den forbindelse er der forskellige arrangementer landet over. Her i Odense er der på fredag støttekoncert på Café Kræz, hvor Kris Herman kommer og spiller. Koncerten starter kl. 22.00! Der er fri entré og i løbet af aftenen vil der være flere forskellige måder man kan vælge at støtte Humor mod AIDS på. I kan læse mere om aftenen på facebookeventet HER. Så hvis I kan lide Kris Herman og kunne tænke jer at støtte et godt formål, så kom på fredag! 🙂

I kan læse mere om Humor mod AIDS HER.

This friday there’s a Humor against AIDS free concert with Kris Herman in Odense at Café Kræz.

bloglovin

Vind billetter til ZULU awards!

Vind billetter til ZULU awards!

Som jeg lovede jer tidligere på ugen, så har I nu muligheden for at vinde 2 billetter til ZULU Awards som er på torsdag i København. Så vinderne skal have mulighed for at deltage i København der. Det er Linda P der er vært og bla. Rasmus Seebach skal optræde.
Jeg har 4 billetter – dvs der er 2 heldige læsere der vinder 2 billetter hver.

Her er hvad I skal gøre:

1) Følg bloggen på enten facebook (HER) eller Bloglovin’ (HER) – I bestemmer selv hvor 🙂 Der er selvfølgelig god karma til alle der gør begge dele 😉
2) Skriv hvem du ville invitere med og hvorfor i en kommentar her på indlægget.

Konkurrencen slutter på søndag kl. 22. Vinderne får tilsendt billetterne med posten – og hvis nogen af vinderne bor i Odense, så kan vi sagtens mødes istedet, så I har billetter i tide 🙂

Win 2 tickets for the ZULU awards next thursday!

bloglovin