Et smukt farvel

farvel-olav-korsloekke-missjeanett

Jeg har været lidt stille herinde de sidste par dage. I torsdags var vi til begravelse for at sige farvel til en, som vi ikke lige havde regnet med at sige farvel til nu. Jer der bor på Fyn, har muligvis læst det i pressen (ellers kan I se det her – i øvrigt nogle smukke ord af Tim, synes jeg – helt objektivt set). En af Tims byrådskollegaer døde mellem jul og nytår efter meget kort tids sygdom. Han kørte en flot valgkamp og blev også genvalgt – på trods af at han kørte den, imens han var syg. Virkelig en kæmpe indsats og med et flot resultat. Tim har kendt ham i rigtig mange år og I kan måske genkende ham fra en række TV-programmer, der blevet lavet om skolen, som han var inspektør på indtil 2011, hvor skolen lukkede. Olav var en mand, der har rørt mange og det kunne vi tydeligvis se i torsdag. Der var tæt på 500 mennesker, der ønskede at sige farvel til ham. Vejret var så smukt, som I kan se her. Jeg er sikker på, at det var ham, der lige sendte en lille solstråle ned til os. Lige siden i torsdags har jeg bare været helt tappet for energi og utrolig træt. Det er altid lige lidt hårdere at sige farvel end man måske regner med. Men et smukt farvel blev det.

I øvrigt er det en lidt sær oplevelse at være til en begravelse, hvor der er presse med. Jeg ved, at det er “the name of the game”, når personen lever et offentligt liv og jeg er heller ikke modstander af, at de var til stede. Jeg er faktisk også helt sikker på, at Olav ville have været glad for den store opmærksomhed. Men derfor er det stadig en mærkelig oplevelse med fotografer, Tv mm. Det havde jeg ikke prøvet før. Takket være pressen har man nu også disse smukke billeder fra dagen. Heldigvis var det mange år siden, at jeg sidst har været til en begravelse og jeg håber på, at der går rigtig mange år igen før det sker.

Nu vil jeg putte på sofaen med Bella og Tim. Jeg håber, at I får en rigtig dejlig weekend <3

I’ve been a bit quiet in here for at few days. On Thursday I attended the funeral of one of Tims collegees and friends from the city counsil. He died a few days after Christmas after being sick for a very short period. It was a beautiful day, but very sad. So many people came to say a last goodbye. Olav was very wellknown in Odense and he has made a difference for lot of people through the years. It’s weird to have press at a funeral, but it’s okay – just weird. And because of the press attending we end up having beautiful photos like these from a sad day. Have a lovely weekend <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Odenses nye viceborgmester…

tim-vermund-odense

… som jeg plejer bare at kalde for “skat” eller “Tim”. Tim er sgu Odenses kommende viceborgmester! Jeg har vidst det i nogle dage og har sådan glædet mig til, at kunne få lov til at fortælle jer det. Det må jeg heldigvis nu! Jeg vidste slet ikke, at den titel var i spil denne gang (sådan noget konstituering er den vildeste kabale og det er nærmest umuligt at gætte udfaldet på forhånd, da alt afhænger af så mange forskellige faktorer), så jeg er faktisk overrasket. Men nu er det selvfølgelig heller ikke alt i den politiske process, som jeg får at vide på forhånd 😉 Den her har jeg dog vist var under “opsejling” fra han fik den tilbudt.

I er mere end tilgivet, hvis I ikke ved, hvad titlen som viceborgmester indebærer. Jeg havde en lille idé, men jeg måtte alligevel lige google mig til detaljerne (I kan læse Wikipedias definition af en viceborgmester HER). Det er ikke et fuldtidsjob – det er primært en titel. Tim fortsætter på sit normale job hos 3F som uddannelsessekretær (han hjælper deres ledige medlemmer med at komme i job igen og/eller få mere videreuddannelse). Viceborgmester er en slags stedfortræder. Skulle borgmester Peter være væk på en rejse, så kommer Tim til at være fungerende borgmester, hvis det altså kræves i den korte periode (oftest er der ikke det store behov for det). Nu er Peter mere end fit-for-fight og jeg ville være chokeret, hvis det på nogle måder kommer på tale, men skulle der ske Peter noget, hvor han ikke ville være i stand til at varetage jobbet som borgmester, så vil Tim træde ind og være borgmester indtil næste kommunalvalg i 2021. Det regner vi dog ikke med sker og jeg er mentalt sgu heller ikke lige klar på at være borgmesterfrue. Viceborgmesterfrue er til gengæld ret sejt og jeg er så stolt af Tim. Han har både knoklet den sidste måned, men også de sidste år, så det er dejligt at se, at det også bliver påskønnet af hans kollegaer. Nu ved jeg ikke, hvor meget det interesserer jer, men udover viceborgmester, så er han tilbage i børne & unge-udvalget, som jo er et område, han brænder rigtig meget for.

Helt officielt skal han konstitueres som viceborgmester på byrådsmødet d. 13. december og så er det fra 1. januar han officielt er viceborgmester 🙂 Han er godt nok pæn, ham den nye viceborgmester 😉 De bliver et godt team, de her to.

I’ve been waiting for days to tell you guys this. I’m so proud and so happy to tell you that Tim is the new deputy mayor in Odense – starting from January 1st! He has worked so hard and I think he really deserves it. A deputy mayor isn’t a full time job, but more of a titel. If the mayor is to step down early, takes leave for a period of time or something happens to the mayor (which we hope will not!) then Tim would become mayor until the next election in 2021. What a hot deputy mayor! 😉

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Sikke en aften!

valgaften-2017-kommunalvalg-byraad-odense-kommune-raadhus-valgkamp

Tirsdag aften var noget af det vildeste, jeg har oplevet længe. Måske fulgte I med på min instagram stories, men hvis ikke, så ankom vi på rådhuset lidt i otte. Tim havde lovet både TV 2/FYN, Fyens Stiftstidende og DR at være “manden på gulvet”, som de løbende kunne få kommentarer fra. Det her var det 3. kommunalvalg, som jeg får lov til at opleve på tæt hold og jeg har aldrig set så meget presse de andre, som der var til stede i tirsdags. Prøv selv lige at se på billedet, som jeg tog, da Peter netop var ankommet på rådhuset. Han er står i midten fuldstændig omringet. Jeg er selv ret vild med billedet – det er så stemningsfyldt. Lige fra de første resultater der kom ind, kunne vi godt fornemme, at vi var vidner til noget stort og det tegnede voldsomt positivt. Små valgsteder er hurtigere at tælle og derfor kommer resultater fra dem også ind først. Til gengæld er disse valgsteder oftest meget borgerlige, da det typisk er steder, der ligger i udkanten af byen – og her stemmer man typisk mere borgerligt. Omvendt er de store steder midt inde i byen (for eksempel Rådhuset, Borgerservice og Sct. Hans Skole i Skibhuskvarteret (vi stemmer selv på sidstnævnte)) typisk rigtig, rigtig røde. Derfor kan aftenen sagtens starte med, at det ligner en sejr til blå blok, men så skifte når vi når de store og sidste valgsteder. Sådan var det bare ikke i tirsdags. Vi førte lige fra starten af – og vi førte voldsomt stort. Det var simpelthen så fantastisk at være vidne til, men jeg synes også selv, at vi har ført en virkelig flot valgkamp. Jeg har selv været med i maskinrummet og klapper da også mig selv på skulderen over, at både Tim og Peter har fået ros for deres indsats på de sociale medier.

Jeg kom i seng klokken lidt i 05 tirsdag nat (morgen?), så jeg var naturligvis lidt smadret, da vi onsdag morgen tog i Marienlystcenteret for at følge de personlige stemmer og se, hvordan det gik for Tim. Det gik rigtig fint og Tim er genvalgt! Tusind tak for alle jeres søde beskeder og fordi I gad at følge med på instagram, da jeg lavede “valgdagsfølger” hele tirsdagen. Aldrig har så mange set mine instagram stories, som i tirsdags – og jeg var ellers nervøs for om I gad. Det var SÅ sjovt at lave det sammen med jer og det var lidt ekstra drys på en dejlig dag. Og selvfølgelig en kæmpe tak til jer, der har skrevet til mig, at I har stemt på Tim. Det er på ingen måder noget, som jeg forventer, så de beskeder har bare varmet ekstra meget. Jeg er sikker på, at han vil gøre alt de næste fire år for at gøre sig fortjent til dem 🙂

I aften skal vi have spaghetti+kødsovs og jeg GLÆDER mig så åndssvagt til hjemmelavet mad. Takeaway er virkelig nice, men ikke i fire uger i streg. Og så skal vi måske lige fejre det hele med et glas rødvin til 😉 Jeg vil samtidig også glæde mig over, at der er fire år til, at vi skal til det her igen!

What a night! On Thuesday it was election day and every town and city in Denmark where going to reelect og find new mayors and members of the city counsil. Tim was running again and he did get elected! We’re so happy! And we’re very happy that our friend Peter gets four more years as mayor of Odense. He had an amazing election!! Tonight we’re gonna celebrate with a homecooked meal – we haven’t had one of those in weeks! I took this photo Thuesday night at city hall. Peter is in the midle – surrounded by press!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Vi laver en videoblog sammen – stil jeres spørgsmål her!

img_20161224_212938

For fire år siden under sidste valg lavede Tim, Bella og jeg en videoblog sammen. Det er til dato stadig min mest sete videoblog og I kan stadig se den HER, hvis I har lyst. Jeg vil dog gerne advare om, at kvaliteten af videoen ikke er høj. Der er heldigvis sket lidt på den front i løbet af de sidste fire år. En del af videoens succes tilskriver jeg dog supercute Bella, der larmer en del i videoen og også lige får spist lidt toiletrulle.

I er nogle stykker, der har spurgt, om vi ikke vil lave en lignende video under dette valg også – og det vil vi gerne, men så har vi brug for nogle spørgsmål fra jer! I må gerne genbruge nogle af spørgsmålene fra 4 år siden – jeg har selv lige genset videoen og der er nogle af spørgsmålene, som jeg ville svare anderledes på i dag. Jeg tror, at vi prøver at tage et par spørgsmål sammen med Bella, så hvis I har et spørgsmål til hende (om far/politik), så må I også gerne stille dem. Så ser vi, om hun gider at lege med den dag. I kan skrive jeres spørgsmål i kommentarfeltet på dette indlæg og så laver vi videoen senere på ugen. Jeg regner med, at den bliver udgivet på søndag. Så skyd løs! Håber at I vil lege med 🙂

Four years ago – when Tim was running the last time – we made this video where we answered questions from you guys. Now we’re doing it again and if you wanna ask a question about politics/family life then leave a comment 🙂

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

 

bloglovin

I dag starter valgkampen rigtigt

tim-vermund-odense-andersen

I dag lyder startskuddet på kommunalvalgkampen. Det er nemlig i dag, at kandidaterne må hænge valgplakater op og derefter plejer valgkampen at rase. Tim kørte for en halv time siden afsted med et hold søde venner (12 styk), der alle hjælper ham med at hænge plakater op de næste par timer. Hvis de er hurtige, så burde de være færdige på en 2-4 timer. Der er utrolig mange regler omkring de her valgplakater. Jeg kan også fornemme, at plakaterne ikke altid er så populære blandt resten af befolkningen. Nogen synes at de er grimme, at de sviner og forstyrer. Jeg er nok lidt farvet, men for mig er det lidt ligesom pynt, der markerer en festlig begivenhed – som jeg synes, at et valg er (det er fejring af demokratiet!). Det er selvfølgelig ikke fedt, når plakaterne ryger ned og roder rundt alle steder, men det synes kandidaterne heller ikke er fedt – de vil jo helst blive hængende. Førhen måtte man først hænge dem op fra midnat, hvilket betød, at Tim var ude det halve af natten. For 4 år siden var jeg sammen med Fie (I husker – og savner – måske mitudtryk?) hele aftenen, mens Tim, Fies mand og et par gutter mere hang plakater op. Fie og jeg åd kage, så film og puttede børn (Bella var kun 6 måneder under sidste valg). Mændene kom trætte hjem omkring kl. 04. Denne gang har de HELDIGVIS lavet det om, så det er fra klokken 12 middag i dag, at man må hænge op. Det er et meget mere menneskeligt tidspunkt! Desuden er der også regler om, hvor højt plakaterne minimum skal hænge. Jeg mener, at det er 2 m 20 cm over jorden, men jeg er ikke 100% sikker. Man må heller ikke hænge valgplakater op i lyskryds, da de ikke må forstyre trafikken. Plakaterne skal også fjernes igen og der er der også regler. Igen, jeg er ikke opdateret på det 100%, men jeg mener, at det er 5 eller 7 dage efter valget. Og hvis kandidaterne ikke har fjernet dem ved fristen, så kan der gives bøder. Bag på plakater er der info, så man kan kontakte kandidaten, hvis en plakat er faldet ned eller hvis en kandidat har overset en plakat, som de ikke har fået ned inden fristen. De fleste af kandidaterne hænger jo ikke ALLE deres plakater op selv, så hvis det ikke er de samme, der hjælper med at få dem ned, så kan man nemt komme til at overse en – og det er ikke af ond vilje. Valgplakaterne vinder måske ikke valget, men der er lavet mange undersøgelser om dem og de virker for den enkelte

Det er 3. gang, at Tim stiller op. Første gang var i 2009 og her var han DSUs kandidat (ungdomspartiet). Han satte forleden alle sine valgplakater op for sjov og tog billedet oven over. Jeg har snuppet det fra hans facebookside. Det er lidt sjovt at se, både hvordan han har ændret sig (han bliver kun pænere, hvis I spørger mig 😉 – også selvom jeg nogle gange savner det lidt lysere hår!) og hvordan designet af plakaterne også kun er blevet bedre. Han ser sååååå ung ud på den første plakat. Han har været 26 år dengang, men han ligner en på 16 år, synes jeg. På nummer to var han så syg, da billedet blev taget. Måske er det fordi, at jeg ved det, men jeg synes godt, at man kan se det. Jeg er heller ikke fan af hans valg af skjorte. Den er som sådan okay i virkeligheden, men på en valgplakat er tern ret forstyrende for øjet – også når plakatens design er så “rodet”. Jeg er klart mest vild med hans nyeste plakat. Både billedet og selve designet. I har måske også lagt mærke til, at der er et skifte i efternavn. Han hedder begge dele – altså både Vermund og Andersen. På stemmesedlen i år kommer han til at stå med sit fulde navn (Tim Vermund Andersen), men mere om det snart. Det er nemlig en lidt åndsvag historie, som han har bøvlet med den sidste måneds tid.

Jeg er ret spændt på, hvad Bella siger til, at far hænger over alt i byen. Hun synes i forvejen, at det er ret sjovt, når han er på TV. Men at han pludselig hænger over alt i Odense? Tim og jeg har joket lidt med, at hun jo aldrig har kendt til andet – at både mor og far er lidt “offentlige”. Gad vide om hun bare tror, at det er helt normalt og at alles fædre hænger i lygtepælene hver 4. år? Jeg må spørge hende en gang, når hun er ældre 😉

De næste par uger vil jeg skrue op for indlæggene om valget. Jeg vil rigtig gerne give jer mulighed for, at se med “back stage”. Er der noget ved valget eller valgkamp generelt, som I har undret jer over eller er nysgerrige omkring? Så kan jeg prøve at belyse nogle af de ting.

I finder også alle mine Kærlighed & Kommunalvalg-indlæg HER

Today marks the beginning of the election for city counsils all over Denmark. Tim is running in Odense – for the third time. You can see his 3 posters above from all three elections. Doesn’t he look young in the first one? He looks like he’s 16, but he was actually 26. I like the newest one (far right) the best. Right now he’s driving around in Odense hanging up the posters – with the help of 12 of our friends. The next couple of weeks I wanna take you “back stage” – is there something you wanna know about the election og the campaign?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin