Last Day

Last Day

Last Day

I dag er min sidste “normale” dag på TV 2/FYN – og jeg har lyst til at tude. Jeg er simpelthen faldet så godt til her og mine “kollegaer” har været fantastiske. Jeg tror aldrig, at jeg er faldet så godt til så hurtigt et sted. De her 3 måneder er fløjet afsted – men man siger jo også at tiden flyver, når selskabet er godt, ikke? Jeg har desuden lært SÅ meget. Og jeg føler at det er gået begge veje – jeg har lært af dem og de har lært af mig. Det må jo være det perfekte outcome af et praktikophold?

Nu står den på en måneds BA-opgave og samtidigt er jeg begyndt at kigge efter et job. Hvis I falder over noget som I synes lyder relevant for mig, så må I endelig tippe mig. Jeg vil rigtig gerne arbejde med sociale medier og har både teoretisk og praktisk erfaring med dette. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk at jeg er ret dygtig. Jeg søger primært i Odense og Fyn, men hvis det perfekte job skulle være i København, så er jeg åben for muligheden. Dog må det ikke være 37 timer, hvis det er i KBH (det må det hjertens gerne være i Odense og på Fyn), da jeg simpelthen ikke ville kunne få det til at hænge sammen med at bo i Odense, hvor der er en lille datter på 1 år. Odense/Fyn er jeg interesseret i alt fra 15 timer og op. Koooom til mig perfekte job!

Man skal altid slutte med et brag – så jeg har selvfølgelig iført med guldglitter fra top til tå i dag (og rød læbestift). Jeg kunne ikke holde mig fra kimonoen fra Ganni og det er også den jeg har på i dag (sammen med min nye hvide H&M top og disse jeans).
Kimonoen kan købes HER og HER

Today is my last day at TV 2/FYN and I wanna cry. I don’t wanna leave them! I’m wearing my new Ganni kimono which you can get here

Affiliate

bloglovin

Den første tid hos TV 2/Fyn i billeder

Den første tid hos TV 2/Fyn i billeder
1. Nyhedsstudiet. Det er faktisk ret nyt. De fik det bygget i sensommeren 2013, og ja – det er med vilje at det skal ligne studiet fra TV 2 NEWS 😉
2. Jeg deltager en gang imellem i redaktionsmøder og gerne sammen med en latte jeg har med hjemmefra i min termokop <3
3. Jeg hang ud en eftermiddag med Sebastian Dorset. Han var med som konferencier på et event som TV 2/FYN LIVE sendte live fra – og jeg var med. Så vi fik os lige en kop te sammen!   4. KAGE… og med et virkelig seriøst lag glassur  
5.
En travl redaktion i fredags. Jeg elsker stemningen der er på en nyhedstation!

6. Standard fredag på TV 2/FYN. Vi drak champagne. Rigtig champagne – ikke det der asti-fis (man ved bare at man officielt er gammel, når man ikke længere gider det søde asti!)   7. På vej ud med LIVE-redaktionen for at sende live fra et sted på Fyn
8. Et minus ved alt det her: Savn til hende her. Nøj, hvor har jeg stået mange aftener og har betragtet hende imens hun sover.
9. Man kan måske ikke lige genkende ham udfra dette billede, men det er faktisk lakridskonge Johan Bülow. Han blev lige hurtigt interviewet af Rebecca inden han skulle holde foredrag om sit lakridsforetagende (ja, der var smagsprøver!!)

Flere af jer har efterlyst lidt om hvordan det går med hensyn min praktikplads hos TV 2/FYN, hvordan det er på en TV-station osv. Derfor har jeg lavet en lille opsamling her med lidt forskellige billeder fra min instagramprofil ( @missjeanett ). Der er forklaring under collagen, men kort kan jeg fortælle at jeg ELSKER at være der. Det er spændende, udfordrende og folk er virkelig søde. Jeg er blevet tilknyttet LIVE-redaktionen, som består af de sødeste piger som meget hurtigt har fået mig til at føle som en del af deres lille team. Det betyder altså meget! Det er helt underligt at tænke på, at der allerede er gået 4 uger. Jeg tror, at jeg får meget svært ved at forlade stedet, når praktikperioden slutter en gang i maj.

Jeg er der primært for at “lege” med sociale medier og derfor vil jeg da også opfordre jer til at følge kanalen på facebook lige HER
O
g hvis I synes sådan noget med TV stationer er spændende, så vil jeg VARMT anbefale jer at se serien “The Newsroom”. Den er så fed og handler netop om livet på en lille TV station. Den ligger på HBO.com.

A lot of you have asked how it is to be an intern at a TV station (TV 2/FYN) so here’s some pictures. I love being there and I can already tell that it’s gonna get hard leaving this place in May when my internship ends.

bloglovin

Jeg søger praktikplads – snart!

Jeg søger praktikplads - snart!

I det nye år skal jeg tilbage til mit studie – til det allersidste semester. Ever. Og på det semester skal jeg i 3 måneders praktik, hvor jeg selv skal finde min praktikplads. Og det er her meningen med dette indlæg kommer ind; jeg mangler stadig at finde det perfekte sted! Jeg har fået et par løse tilbud, men intet jeg følte var helt rigtigt (eller også ville de have mig i praktik som multimediedesigner – den går ikke. Den uddannelse har jeg afsluttet for længst). Derfor vil jeg se om det kunne give nogle spændende kontakter af at jeg smed det her på bloggen. Måske sidder en af jer og kender nogen?

Her er lidt om hvad jeg forventer af praktikpladsen:

– Jeg vil utrolig gerne have lov til at være en del af/lære noget af virksomhedens sociale medier strategier. Måske har I/den ikke særlig meget på det område endnu og det var noget jeg kunne hjælpe igang med?
– Andre områder jeg kunne beskæftige mig med kunne være at hjælpe med at forøge salget på webshops (og her er der mange forskellige måder man kan gøre det på).
– Praktikpladsen er noget jeg skal lære noget af, så mine primære opgaver skal ikke være at hente kaffe, kopiere papir eller tage telefonen.
– Praktikpladsen skal helst ligge i Odense (eller tæt på). Hvis den ligger længere væk, så skal der helst være mulighed for at arbejde hjemmefra en eller to dage om ugen, da ugentlige overnatninger ikke er en mulighed med en lille datter på under 1 år.
– Pratikken skal starte 1. februar og så 3 måneder frem.

Lidt om mig:

– Jeg er god til kommunikation og jeg brænder for de relationer man kan have med mennesker og kunder igennem de sociale medier. Det er generelt en “verden” der fascinerer mig. Jeg har flair for hvordan man bruger medier som facebook, instagram mm til at opbygget en god relation til kunderne og til hvordan de i samspil kan øge indtjening på ens webshop. Jeg har desuden erfaring med affiliatemarketing og andet e-marketing.
– Jeg skal efterfølgende skrive min bachelor og der er evt. mulighed for at jeg kunne skrive den med afsæt i virksomheden jeg har været hos. Den opgave vil virksomheden naturligvis få et eksemplar af.
– Min uddannelse hedder E-concept development og giver mig til sidst en professionsbachelor

Jeg kan kontaktes på jeanettdrevsfeldt@gmail.com
Linkedin profil HER
Og jeg giver naturligvis gerne mere information om mig selv og står også til rådighed for møde/samtale.

I må meget gerne dele opslaget rundt omkring. Jeg er efterhånden lidt i tidsnød, da aftalen skal være på plads om et par uger.

bloglovin

Eksamenslæsning

Eksamenslæsning

Håber at I alle har en skøn søndag! Jeg er begravet i eksamenlæsning, da jeg skal op på tirsdag (og derefter barsel woop woop!). Jeg har fået læst lidt siden jeg fik juleferie, men her de sidste par dage har jeg lige måtte skrue op for mængden jeg fik læst pr dag. Jeg har ingen ambitioner om en fantastisk karakter på tirsdag, da jeg ikke selv synes vores opgaver vi har lavet er vildt gode. Der skal bare bestås, så jeg kan gå på barsel med god samvittighed 😉

Lige nu sidder jeg med denne bog om danske firmaers brug af bla. sociale medier i 2011. Egentlig ret spændende!

Er der andre af jer der skal op i den kommende uge?

Fynboer, hjælp mig med min eksamensopgave!

Jeg vil egentlig bare lige ønske jer en rigtig god lørdag og så spørger jeg om hjælp til min eksamensopgave. Jeg vil bede jer om at svare på et spørgeskema som tager max 3-4 minutter at svare på. I skal være fynboer (det handler nemlig om lokale nyheder og nyheder online) og I skal være imellem 25-39 år.

På forhånd tak til jer til gider at hjælpe… det er en stor hjælp! 🙂 I finder spørgeskemaet lige HER. (og i de sidste to spørgsmål er det meningen at I skal åbne siden og kigge).

I aften står den på familiefødselsdag og ellers bare afslapning inden. God lørdag alle sammen!

bloglovin